Beskrivelse af julen omkring århunderedeskiftet 1900, fortalt at Edith Svensson (1891-1989 til Alfred Kaae (1892-1973) forfatter, skolelærer og historiker.
Nedenstående er afskrift af maskinskrevne sider brevpapir i kladehæftestørrelse, “navneord med stor” er bibeholdt iht. retskrivning før 1948, bortset fra bolle å, hvilket sikkert er bemærket at ‘skolelæreren’ som ser sit efternavn skrevet forkert, i brevet til ham.
På videoen til venstre ses Edith Svensson skrive på hendes skrivemaskine som blev flittigt brugt.
Nedenfor afskrift af brevet til til Alfred Kaae. Med mine bemærkning i paranteser […] og noter.
Hr. Forfatter Kåe! 18/11-1969
Efter Anmodning fra min Søn [antagelig Ola Svensson], og på Opfordring af Dem, vil jeg prøve at fortælle om min Barndoms Juleaften omkring Århundredeskiftet. Forresten, Traditionen tro, er den ikke så forskellig fra Julen i vor Tid.
Vi var 11 Børn*), og vi havde det dejligt. Vi havde et Par prægtige Forældre, som gjorde alt for, at vi skulde få en lykkelig Barndom. Juleaften var den store Oplevelse, som vi så hen til med stor Forventning. Vi boede dengang i Yorcks Passage og Far havde en stor Embedsbolig. Far var Direktør ved K.T.A.S. Derfor havde vi Råd til at isolere en stue til Juletræet. Det blev pyntet af min Far og store Bror, og vi måtte absolut ikke se Træet før Juleaften. Der blev hængt et Tæppe for Fløjdørene ind til Spisestuen. Min Bror kravlede dog op på en stige og kiggede ovenover Tæppet. Hvert År drillede Far os med, at i År skulde vi kun have et lille Træ. Det syntes vi var en stor Ulykke. Vi var vant til et træ fra Loft til Gulv. Træet var pyntet med Kræmmerhuse og Hjerter, Honningnisser, Pigeoner inde langs Stammen og en stor Stjerne. Der var også Engle og forskellige Småting som en Trompet og en Tromme, vor gamle Julesang tro. Levende Lys. Nogen Tid i Forvejen samlede min ældste Søster os Børn oppe ovenpå i sit Soveværelse, og vi syede Julegaver. Det var meget hyggeligt. Vi havde selv lavet Hjerter og Kræmmerhuse i Tiden før Jul, de blev hængt op en lang snor i Spisestuen. Juleroser blev lavet af silkepapir over en strikkepind i forskellige farver, højrøde, hvide og lyserøde. Stilken et stykke ståltråd med grønt silkepapir om. Mor havde travlt med at købe Julegaver, så vidt jeg kan huske fik hun Hundrede kroner til alle Gaverne, så den skulde regnes ud. Mor smuttede frem og tilbage med Pakkerne, som dels blev lagt under Juletræet dels uindpakket på et Bord med hvid Dug.
Vi havde Udsigt til Strøget, som ikke var pyntet som nu. Men det var morsomt at se den store Strøm af Mennesker. Vi havde en Moster, som kom meget i vort Hjem. Hun var der selvfølgelig Juleaften. Hun havde en Del humoristisk Sans, hun morede sig meget over mig engang. Jeg havde lånt en Tokroner af min storesøster, som altid var meget rundhåndet. Moster fulgte mig ned til Thorngreen, der havde Legetøjsforretning lige nedenunder. Jeg fik minsandten Gaver til hele Familien i tiøresting. Min Bror havde snuset gaver op, og sladret til min lidt ældre Søster, så lille Juleaften, når jeg spurgte, om hvad hun ønskede sig sagde hun: “Skine, Skine”, det var nemlig en lille Symaskine. En anden Søster fik en lille Kniv, som hun virkelig havde meget Brug for. Det var dengang en Tiøre var noget værd. Efter Juleaften, da Gaver var delt ud, sagde jeg med Suk:” Nu er alle Hemmelighederne åbenbaret” men Henblik på mine små billige Gaver. Vi havde også en anden Moster, som boede hos os, og havde Opsigt med os, og hjalp med de mindste Børn. Hende elskede vi. Hun havde altid Tid at tale med os, i modsætning til min mor, som altid havde så travlt. Hun citerede altid Skriftsteder, og endnu sidder de i Øret på mig og jeg prøver at rette mig efter dem. Ellers hørte vi ikke meget om Religion i Hjemmet . Mor og Far var nok religiøse, men talte ikke om det. Men alligevel havde vi Troen, og det var nok fordi vi i Skolen havde så megen Religion. Vor Bestyrerinde var meget troende, det har sikkert også indvirket på vort Sjæleliv. Der var ingen Bordbøn, ingen Højtlæsning af Evangeliet Juleaften, vi havde ikke Tid. Timerne før vi skulde ind til Træet, var meget lange. Min store Søster læste nogle Julehistorier for os, og det hjalp jo noget.
Vi var alle pyntet, og så kom det store Øjeblik. Vi blev stillet op i en lang Række, de små forrest, Dørene blev åbnet, og vi råbte af vores Lungers fulde Kraft, A-a-a-a-h ! Juletræet strålede i al sin Glans og Herlighed, Kredsen blev sluttet og naturligvis var det “Højt fra Træets grønne Top” der blev sunget. Vi måtte ikke falde over Gaverne, Beskedenheden blev holdt i Ære. Stil dig sidst i Rækken, tag ikke noget før du spørger. Det gælder ikke i vor Tid.
Men omsider blev gaver uddelt, Bordet med den hvide Dug blev tømt for gaver og Nødder og Godter og Appelsiner fik Plads i Stedet, Papir flød rundt omkring, Sejlgarn ligeledes, det måtte ordnes bagefter.
Aftenen sluttede med Kaffe og hjemmebagt Julekage og Småkager. Klejner, Brunekager og Bedstemoders Pebernødder, som smagte ganske dejligt. Ikke disse hårde Knolde. Kunde jeg huske Opskriften, skulde De få den. Jeg kan skaffe den til Veje om ønskes.
Vi fik lov at være længe oppe, og alle Gaverne blev samlet i hver sin Bunke og båret ind ved Sengen, så vi straks havde dem Julemorgen. Det skal dertil siges, Gaverne var ikke så store og flotte som nu. Vi var ikke forvænte, skønt min Fader nok kunde have Råd til at flotte sig lidt mere. Men vi var taknemmelige for en stor Gave hver, og Dukkerne sad på Rad i Sofaen i nyt Antræk. Så det var slet ikke så slemt.
Nu må jeg vist holde op, Sønnen sagde, det måtte ikke blive for vidtløftigt, og her er også mange Fejl, det er Øjnene der svigter. “Men hellere ramme ved Siden af end slet ikke at ramme”.
Jeg vil aldrig ønske Julen vil gå ud af Tilværelsen, De kender nok Sangen “Vend kun op og ned på alle Ting, rør blot ikke ved vor gamle Jul”.
Med venlig Hilsen
Edith Svensson
Senere skrev Edith Svensson et supplement, antagelig nogle år efter 1969, idet nu efterleves den nye retskrivning helt med små begyndelsesbogstav i navneord.
Supplement.
Da vi flyttede til Kastrup i 1903 tog vi juletraditionerne med os. Her er et forsøg på at skrive en dagbog for juledagene:
Lillejuleaften
Julegaverne, som var købt i løbet af december, skulle gøres klar til juleaften. Der blev pakket, men man brugte ikke det fine julepapir, som man kan købe nu. I det hele taget brugte vi i vores hjem ikke så meget med at pakke gaver ind. De blev stillet på et bord, hvorpå lå en hvid dug. I køkkenet i dagene for inden havde der været travlt med kagebagningen : de tre slags kager, der var nævnt i indledningen. Bagningen foregik på et jernkomfur, der opvarmedes med kul. Hvert bagværk indeholdt to pund hvedemel, så det var store portioner. Børnene fik lov at hjælpe til, rulle pebernødder, lave sløjfer på klejner og more os med at fremstille kagemænd og kagekoner af den brune dejg, og pyntet med mandler i rigt mål. Dejgen på pebernødderne blev rullet temmeligt meget af små barnehænder, så dejgen blev efterhånden om end mørkere, end oprindeligt planlagt. Gåsen var købt hos slagtermester Steffensen i Kastruplundsgade, og nu skulle den gøres i stand og fyldes med svesker og æbler. Det var en meget stor gås, for den skulle slå til 2 forældre, to mostre, en pige og elleve børn. Der var kommet en hel del kort fra venner og bekendte, og kortene skulle læses. Der blev pjanket og pjattet mellem børnene, man løb ud og ind- uden overtøj, det tog man ikke så nøje dengang. Opvarmningen i huset foregik ved kakkelovne, og der var seks syv kakkelovne, der skulle passes. Ilden gik ud (om) natten, og der måtte tændes op hver morgen påny. Det foregik ved hjælp af en ildtænder, der bestod af en halmvisk dyppet i harpiks, derpå små brændestykker, derpå kul og så koks. Når en ovn var optændt, kunne man bære gløder fra den til den næste ovn var optændt, kunne man bære gløder fra den til den næste ovn på en kulskuffe. Ildebrændslet lå i kælderen og man skulle udenfor, for at komme ned i kælderrummet. Man var ikke så forvænt med varme, for det var ikke altid, der blev fyret på alle ovnene. Der måtte ikke vaskes mellem Jul og Nytår, for så ville der være lig i huset inden det kommende år var omme. Derfor var der forinden storvask i kælderen i dagene før Jul. Køkkenet blev gulvet hvidskuret med frisk sand på, og kobbertøjet blev pudset særligt grundigt, og skinnede på væggene og på hylderne i køkkenet. Der var i vores køkken en rigtig gammeldags vandpost, ligesom man brugte i haverne senere. Børnene skulle tidligt i seng denne aften og det kunne være svært at falde i søvn, men man skulle være frisk til den store aften.
Juleaftensdag.
Alle børn var grundigt vasket til dagen og fik rent tøj fra inders til yderst. Påklædningen var for pigerne uldtrøjer (ofte hjemmestrikkede), chemiser, livstykke (hjemmehæklet) uldne bukser, der gik til lidt over knæet, farve kunne være røde, over bukserne uldklokke med tunger syet af flonel og med strikkede tunger. Strømperne uldne sorte, oftest hjemmestrikkede. Fodtøjet var for det meste træsko udendørs, inde brugte man suttesko, filtsåler. De købtes ved døren, hvor en mand kom og solgte. Man købte i det hele taget meget ved dørene dengang. Drengene kom i matrostøjet eller jægersæt (grå jakke med læderbælte, korte bukser). Skjorter, hvide med korte ærmer. Hvid krave til jægersættet. Tiden sneglede sig langsomt afsted, alle børnene blev jaget ud og lege, eller ovenpå, når vejret var slemt.
De større børn underholdt de mindre, blandt andet med at lege juletræ: en stor gren fra grantræet blev sat i stråsædet på en stol (Wienerstol), og de rester, der var tilbage fra juletræspyntningen fik de lov at pynte med. Så dansede de små børn om dette interimistiske opstilling og sang julesalmer og -sange.
Duften af gåsen trængte ud i stuen og risengrøden blev rørt i den store gryde, hvor der var anvendt 6 til 8 potter mælk. Dengang skulle risene koge i flere timer, og man måtte af hensyn til mælken røre flittigt i gryden hele tiden. Efterhånden som komfuret blev mere og mere varmt hen ad rødglødende, sattes flere ringe på og til sidst stod gryden ovenpå komfuret helt tilbage.
Der var ikke pyntet op i stuerne, som man bruger nu, heller ikke udenfor hoveddøren. En moster kom som julegæst, og kom med sine små gaver, som børnene naturligvis var særligt interesseret i, gerne småting, som smykker, brocher og nåle i simili, hun havde ikke så godt råd, parfume m.v. En parfume kaldtes ‘Nattens Dronning’ den var meget på mode dengang. Denne moster var meget gemytlig.
Julebordet tog lang tid og blev dækket af de store piger og vores moster (julegæsten) hjalp med pyntningen. Hvid dug med broderet bordløber med mønster af frugtskåle med frugter og udenom en bort med muslingeskaller, broderet i blåt garn i changerede farve i kontursting. Fineste porcelæn med rød kant, sølvtøj i plet var pudset. Ufarvede ølglas med fod fra glasværket i Kastrup. Ikke noget pyntning som nu med blomster og gran. Stuen var oplyst med gaslys (I dagligstuen petroleum) ikke levende lys på bordet som nu.
Fader sad ved enden af bordet med tøjservietten sat i flippen og han talte børnene, om de var fuldtalligt. De mindste sad i nærheden af moder, der sad midt for bordet. Der var faste pladser men ingen “rangorden”. Først en stor portion risengrød med en mandel i, mandelgave: marcipangris. Der skulle spises godt af første ret. Drys af kanel og sukker sammenblandet og en smørklat i midten, dog kun i første portion. Julegåsen blev skåret for af mor, hvide kartofler og lidt sukkerbrunede kartofler, rødkål og sovs. Ikke syltetøj eller gele, som bruges nu. Men der var sveskerne og æblerne i gåsen. Til risengrøden fik vi hvidtøl med smeltet sukker i.
En opskrift på aldeles lækker pebernød, som kaldtes ‘Bedstemoders Pebernød’. Opskriften er i i hvert fald over hundred år gammel nu:
½ pund svinefedt
¼ pund puddersukker (helst lyst)
knapt1 pund mel
5 spiseskefulde piskefløde
teske natron
1 spiseskefuld nelliker (efter behag) .
1 spiseskefuld kanel (efter behag)
1 topteske kardemomme
muligvis allehånde
(Der er ingen peber i, mærkeligt nok. Dejgen rulles ud til en pølse og skæres i småstykker der rulles kugleformede)